Forside

/

Faldsikring

/

Faldsikringssystem

Faldsikringssystem

Tagdækkernes faldsikringssystem

Patenteret faldsikringssystem til pap- og folietage

Mul10 ProSafe® er et professionelt forankringssystem til personsikring på tagpap- og folietage.

Registreret MUL10 PROSAFE® installatør

For at opnå garanti på Mul10 ProSafe® produkter, må monteringen kun foretages af registrerede Mul10 ProSafe® Installatører, der har gennemført træning/kursus hos Mul10 ProSafe A/S.

Efter gennemført kursus hos Mul10 ProSafe A/S, har den registrerede installatør tilladelse til at montere alle Mul10 ProSafe® produkter, samt til at foretage kvalitetssikring og de årlige eftersyn.

Læs om vores kursus

Se vores sortiment:

Fordele ved MUL10 PROSAFE

  • Hvor andre systemer kræver specialmontører, uddanner vi tagdækkeren til at blive certificeret montør af Mul10 ProSafe.
  • Vi giver op til 15 års tæthedsgaranti – følger tagets garanti.
  • Enkel (gratis) uddannelse for at blive registreret installatør.
  • Der kan opnås mersalg ved at sælge abonnement på det årlige serviceeftersyn (lovkrav).
  • Konkurrencedygtige priser.
  • Hurtig og sikker montage (center- istedet for hjørnemontering).
  • Tagdækkeren kan sikre sig fra første dag.
  • Tagdækkeren kan tilbyde at montere faldsikring med det samme (ved andre systemer skal specialfirma rekvireres først).
Omada 80-25

MUL10 PROSAFE sikkerhedsfod

Mul10 ProSafes patenterede sikkerhedsfod er den smarte løsning når du skal installere faldsikring på pap- og folietage. Mul10 ProSafe® sikkerhedsfod fungerer som forankringspunkt til faldsikring. Den er centermonteret og udstyret med integreret papflange, som sikrer en hurtig og tæt montering.

Garanti

Vi følger de gældende regler for garanti jf. AB 18. Udover den almindelige 5 års produktgaranti, følger Mul10 ProSafe® sikkerhedsfod den gældende tagpapfabrikants garanti (typisk 10-15 år), dog forudsat at monteringen er udført af en registreret Mul10 ProSafe® Installatør og efter Mul10 ProSafes montagevejledning. Ved projekter med udvidet garanti på tagpaptaget følger Mul10 ProSafe® sikkerhedsfod denne garanti – kontakt Mul10 ProSafe for yderligere information om udvidet garanti.

Test og teknisk rapport

Mul10 ProSafe® er testet og certificeret i henhold til nedenstående standarder i samarbejde med Teknologisk Institut.Testene er blevet gennemført i henhold til DS/EN 795:2012: Personligt faldsikrings-udstyr Forankringsanordninger. Samt DS/CEN/TS 16415:2013: Anbefalinger vedrørende forankringsudstyr, der skal bruges af flere personer samtidigt.

Se vores TGA Godkendelse:
TGA Certifikat

Pakket i kasser

Sikkerhedsfødderne er pakket i kasser med komplet montagesæt til både koldt og varmt tag – til beton, stål og krydsfinér. Selve sikkerhedsfoden ligger i bunden af kassen, så tagpappen forbliver plant.

I hver kasse medfølger også skæreskabeloner, en montagevejledning og skemaer for dokumentation/kvalitetssikring.

Box unraveling

Instruktioner

Inspection in progress
Advarsler

Alle brugere af dette udstyr skal forstå og følge alle instruktioner til systemet. Følges instruktionerne ikke kan det have alvorlige skader til følge. Brug kun udstyret hvis du har modtaget den rette træning. Ved alvorlige sygdomstilstande hos brugeren, frarådes det at bruge faldsikringsudstyr, da det påvirker sikkerheden. Brug ikke faldsikringsudstyret/ forankringssystemet ved ekstreme temperaturer (unormale forhold). Faldsikringsudstyrets sele og line må ikke komme i kontakt med skarpe kanter under arbejde eller transport.

Krav til faldsikring

Ifølge arbejdsmiljøreglerne er det arbejdsgiverens ansvar at sikre, at der er passende faldsikringsudstyr til rådighed, når der arbejdes i højder over to meter. Hvis der ikke kan benyttes kollektive beskyttelsesmidler som rækværk eller stillads, skal personlige faldsikringssystemer, såsom seler og liner, anvendes. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne er instrueret i korrekt brug af udstyret, og at der foreligger en redningsplan i tilfælde af et fald. Faldsikringsudstyr skal anvendes fra arbejdets start og under hele arbejdsprocessen (Kilde: Arbejdstilsynet).

Installation

Mul10 ProSafe forankringssystem skal installeres af en registreret Mul10 ProSafe Installatør. Husk at udfylde installationsskemaet, der derefter skal opbevares i den bygning hvor systemet er installeret. Installationen skal følge montagevejledningen og må kun udføres på de anviste konstruktioner. Der må ikke laves ændringer på systemet eller tilføjelser med uoriginale dele.

Faldsikringsudstyr eftersyn

Alt faldsikringsudstyr skal efterses mindst én gang om året af en kvalificeret person for at sikre, at det er i god stand og funktionsdygtigt. Arbejdsgiveren skal sikre, at eftersynet bliver udført, og udstyret skal udskiftes, hvis det har været brugt til at standse et fald eller viser tegn på slitage. Det er vigtigt, at faldsikringsudstyret altid er i topform, da defekter kan føre til alvorlige skader eller ulykker.

Brug
  • Brugeren skal være instrueret i sikker brug af faldsikringsudstyret.
  • Forankringssystemets kapacitet for antal brugere, må ikke overskrides.
  • Forankringssystemet må ikke bruges til andre formål end faldsikring.
  • Forankringssystemet må ikke anvendes, hvis det har været brugt til at standse et fald, hvis det har været udsat for anden belastning, der kan have nedsat holdbarheden, hvis det er repareret, eller hvis der er tvivl om udstyrets fortsatte egnethed, medmindre udstyret har gennemgået et eftersyn af en kvalificeret person.
Regler for arbejde i højden

Ved arbejde i højder over to meter er der klare regler fra Arbejdstilsynet, der kræver anvendelse af enten kollektive beskyttelsesforanstaltninger, såsom stillads eller rækværk, eller personlige faldsikringssystemer, afhængigt af arbejdssituationen. Arbejdsgiveren skal gennemføre en risikovurdering og sikre, at alle medarbejdere er korrekt instrueret i brugen af udstyret. Ved arbejde på skrå tage med hældninger over 15 grader er der yderligere krav om sikkerhed ved tagfoden.

Hvornår skal man bruge faldsikring?

Faldsikring er påkrævet, når arbejdet foregår i højder over to meter, og der er risiko for frit fald. Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at passende sikkerhedsforanstaltninger er på plads, enten gennem kollektive beskyttelsessystemer eller ved brug af personligt faldsikringsudstyr. Dette gælder især for arbejde på tage, stilladser og andre høje konstruktioner, hvor risikoen for fald er høj.

Læs mere om faldsikrings regler

Læs mere om vores egen udviklet faldsikring