A. Anchorage (Ankerpunkt)
Et ankerpunkt til faldsikring kan være en lægte på et skråtag, en øjebolt i beton eller treben til hejsning i brønd el. lign. Hvis ankerpunktet bruges til at standse et fald, skal det kunne optage et træk på 12 kN (ca. 1200 kg.) Til standsning af et fald kræves det også at længden på frit fald begrænses så vidt muligt. Derfor skal ankerpunkterne placeres højere oppe end brugeren, eller min. 2 meter fra kanten af et tag. På flade tage vil et ankerpunkt typisk være enkeltstående sikkerhedsfødder eller wiresystem, for at man kan inspicere eller lave service på taget. Da det er beregnet til formålet, skal et CE mærke fremgå tydligt på foden/wiresystemet.
For at være berettiget til et CE mærke, skal det testes i samarbejde med teknologisk institut.
- EN 795:2012 for personligt sikkerhedsudstyr.
- CEN/TS 16415:2013 for sikkerhedsudstyr til brug af flere personer (max 4 pers.).
Her skal det gennemgå en dynamisk droptest og statisk træktest.
Fremgangsmåde for dynamisk droptest
EN 795:2012
- 100 kg. masse droppes i en faldhøjde der måler en trækværdi på 9 kN.
- Mens de 100 kg., bliver hængende tilføjes 200 kg.
- De i alt 300 kg. skal hænge i 3 min. for at sikre, at systemet ikke giver efter.
CEN/TS 16415:2013
- 200 kg droppes i en faldhøjde så det måler en trækværdi på 12 kN.
- Mens de 200 kg. bliver hængende,droppes 100 kg. 1,5 m og gentages dereftermed yderligere 100 kg.(200 kg.= 2 personer + 100 kg. pr. ekstra person)
- De i alt 400 kg. bliver hængende – hvoreftervægten øges til 900 kg., ved at tilføje en 500 kg.masse. De i alt 900 kg. skal hænge i 3 minutter.(Ved 2 personer = øges til 600 kg. + 150 kg. pr. ekstra person =900 kg.)
Fremgangsmåde for statisk træktest
EN 795:2012
- En 1200 kg. masse skal hænge i 3 minutter.(1200 kg. = 12 kN.)
CEN/TS 16415:2013
- En 1500 kg. masse skal hænge i 3 minutter.(1500 kg. = 15 kN)
Et faldsikringssystem skal gennemgå et årligt serviceeftersyn, hvor der vil blive fortaget en træktest på mindst 6 kN, så man sikre at forankring stadig har ved i tagkonstruktion.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og bliv opdateret om nye produkter, regler, priser mm.